Fjernvarme i Veflinge. Skal DU være med?

Borgerforeningen og energi/klimagruppen i Veflinge, begynder i januar at indsamle underskrifter til tilslutning af fjernvarme. Ved at Veflinge er på forkant bliver vi prioriteret højere, og kan måske komme lidt tidligere igang med etablering end først antaget. Opdateringer følger.
Kontaktpersoner på projektet er: Steffen Nicolaisen tlf. 6095 8231 og Gert Rasmussen tlf. 2081 2409

Nytårsløb og -gåtur


NYTÅRSLØB den 31. december.Vi mødes på Bytorvet til en frisk løbe- eller gåtur, hvor vi ønsker hinanden Godt Nytår.
Kl. 09.45 for gående (5 km)
Kl. 09.50 for løbere til 9 km distancen
Kl. 09.55 for løbere til 7 km distancen
Kl. 10.00 for løbere til 5 km distancen
Se ruterne under kommentarer – der er ikke skiltet på ruterne.Til hver distance er der en guide, som er behjælpelig, hvis du har spørgsmål.
Det er gratis at deltage og der kræves ingen tilmelding. Deltagelse er på eget ansvar. Der er ingen fælles opvarmning, startnumre, medaljer eller tidstagning til gengæld er det altid rigtigt hyggeligt. Hunde er velkomne i snor og ejer fjerner selv evt. efterladenskaber.Efter løbet er Brugsen vært med kransekage og et glas bobler/sodavand.

Adventsfest onsdag d. 7. december kl. 19:00

Endelig kan vi igen holde adventsfest i forsamlingshuset. Der vil være salg af kaffe med boller og menighedsrådets æblekage. Kresten Drejergaard fortæller en julehistorie, og der holdes lotteri til fordel for Folkekirkens nødhjælp, med gevinster skænket af lokale borgere og erhvervsdrivende. Vi synger julens dejlige sange.

Julemarked i Veflinge Forsamlingshus

Kom til julemarked i Veflinge forsamlingshus d. 19.11. og slå juleindkøbene sammen. Her findes
julegaven, mandelgaven, kalendergaven og juledekorationen.
Vi har boder med genbrug, juledekorationer, træting, lopper, genbrugstøj, hjemmelavede smykker og meget mere.
Børnene kan lave deres egen dekoration med kalenderlys og du kan få lavet en sjov karikaturtegning,
måske er det julegaveideen?
Veflinge forsamlingshus er vært og bestyrelsen sælger gløgg, kaffe, kage, øl og vand.

Familie cykeleventyr fra Kroatien til Thailand

Mandag d. 14. november kl. 19:00 på Tingstedet i Søndersø.
Det er de færreste der snupper sådan en cykeltur – men man kan da drømme om og opleve andre, der har gjort det. I 2018 tog familien Coleman afsked med Morud for en stund og tog hul på en cykeltur.
Vi byder indenfor til et foredrag og en fortælling om, hvordan det er at trodse normer og drage afsted på det, der skulle vise sig at bliver en helt eventyrlig tur, hvor 10 måneder 9200km blev tilbagelagt gennem lande som Tyrkiet, Uzbekistan, Kirgisistan og Cambodia.
Det koster 50 kr. og indtægterne går til Mitraniketan, der er en skole for kasteløse børn i Kerala i Sydindien.
Tilmelding: nordfyn@fo.dk, tlf: 64841456, eller www.nordfyn.fo.dk
,

SCARY NIGHT ESCAPE FROM VEFLINGE

D. 29. oktober fra 17-21 er morderen løs i Veflinge. Kan du overleve DIT værste mareridt?!?!?
Tør du og dine venner gå dødsruten rundt om Hallen?
Mindre børn skal være i følge med voksne, da det godt kan blive en lidt skræmmende oplevelse. Berøring og blinkende lys forekommer.
Cafeteriaet er åbent
Det er gratis for alle
For yderligere info: Jimmy Rosenlund tlf.:26242412

At være dansk præst i Paris

Tirsdag d. 11. oktober 2022 kl. 19:00 på skolen i Veflinge kan du høre dette spændende foredrag af Martin Wemmelund, der 5 år var præst i den danske kirke i Paris. Midt i byernes by, kun 200 meter fra Triumfbuen, ligger Frederikskirken. Det særlige ved udlandskirkerne er, at de ikke alene fungerer som kirker, men også som kulturelle og sociale samlingssteder for udenlandsdanskerne. Hvordan det fungerer i praksis.
Vi kunne ved samme lejlighed overveje, i hvilken udstrækning indvandrere til Danmark har et tilsvarende behov for at tage deres kultur med til Danmark. Og hvordan vi imødekommer dem her?
Martin Wemmelund har også i en periode været vikar ved Veflinge kirke. Det koster 50 kr. og hele det indkomne beløb går ubeskåret til Mitraniketanskolen i Kerela i Indien, der er en skole for kasteløse børn.
Arr: FO – Nordfyn

Her ses det berømte danske julemarked i Paris, med ægte dansk julestemning. Her sælges alt lige fra flæskesteg og rødkål, lakridser, nisser og kalenderlys. Læsesal og kælder er indrettet som restaurent, hvor der selvfølgelig kan købes smørrebrød, kartoffelsalat, frikadeller og ris á la mande.

Byloppemarked i Veflinge

Byloppemarked Veflinge

Byloppemarked i Veflinge d. 10. og 11. september fra 10-15

Hele Veflinge holder loppemarked, gå en tur rundt i byen og besøg standene. Vi får besøg af Slikmanden. Der sælges hjemmelavede fiskefrikadeller på rugbrød, sund kage og kaffe på Bytorvet lørdag, der er en lille cafe på Søndergårdsvænget, Brugsen sælger mad og drikke ved kassen. Så der er al mulig grund til at besøge Veflinge lørdag. og søndag d. 10 og 11. september.

UDSAT TIL 5. MARTS 2023 Spirituel sundheds/helsemesse i Veflinge

Kom til en forrygende dag med sund trivsel og helse.

Gå på opdagelse blandt tarotkort, hypnose, zoneterapi, cupping, healing, senseprincipper, fiskeolie, herbalife, healing og meget mere. Hør også hvad gymnastikafdelingen har at byde på af hold.
Vi har foredrag kl. 11 og kl. 14 om at skabe ro og selvværd, og lidt om meditation samt om sundhed, myter og vaner.
Kom – prøv – oplev noget du måske aldrig har prøvet før. Få gode ideer til et sundere liv.
Det foregår i Veflinge forsamlingshus, Bystævnet 20, og det er d. 2. oktober fra 10-16
Vi starter med en KICK-OFF gåtur kl. 9:00 på ca. 5 km.

Der sælges kaffe, kage, øl, vand og noget at spise i løbet af dagen.