Halloween 2012

Bedre sent end aldrig siger man.

Vi vil fra Lokalrådet gerne takke alle dem, der medvirkede til at gøre Åben By – Halloween-dagen mulig, både som sponsorer og som medarrangører: Dagli’ Brugsen, menighedsrådet, SFO’en, skolen, Forsamlingshuset, VGIF, gymnastikafdelingen, børnehaven, spejderne, alle kagebagerne, samt LKN BYG, Farstrup minkfarm og landmand Otto Pedersen for at åbne deres virksomheder. Og så selvfølgelig en stor tak til alle de fremmødte, der alle medvirkede til at gøre dagen til en god dag med Liv og Fællesskab i Veflinge!

Klik på billedet og se flere… Vi beklager meget, at der ikke er billeder fra besøg hos LKN BYG!

Giv gerne en kommentar – og evt. forslag til, hvad næste Åben By – Halloween-dag skal byde på.

Nytårsløb i Veflinge

Ny aktivitet i Veflinge!

På årets sidste dag kan du være med til at skabe og opleve Liv og Fællesskab i Veflinge – og samtidig få frisk luft og motion, nyde det dejlige landskab omkring Veflinge og ønske naboen og andre i byen Godt Nytår.

Se opslag i Dagli’Brugsen, som i øvrigt er vært med et glas champagne, sodavand og kransekage efter løbet.

Byens juletræ er tændt

Juletræ 2012

Byens juletræ blev tændt 02-12 kl. 16:00. Vejrguderne havde sørget for julestemning, hele pladsen var dækket af sne. Julemanden kom og delte godter ud til de glade børn der naturligvis kom til pladsen på kælk.

Der blev serveret fra bagsmækken. Både glögg og æbleskiver, varm kakao og juice til børnene.

Juletræ 2012
Julemanden på besøg med godter